Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Jeg anede ikke at jeg var så heldig med jer <3

Jeg er hjemløs på 4. måned og jeg er ved at være træt af at ikke have min egen seng noget sted, at bruge tusindvis af kroner på transport mellem hvor end der lige er en seng at sove i, at ikke have et køleskab og både leve sindssygt usundt og bruge alt for mange penge, at belaste mine venner gang på gang med at jeg har brug for en lejlighed at sove i og at hele tiden balancere på en knivsæg når det kommer til at betale flyttemænd og lagerplads, forsøge at holde på mit fantastiske arbejde, forsøge at finde ud af i hvilken papkasse, i hvilken landsdel min vinterjakke mon er og forsøge at få tid til at ses med venner og familie mens jeg jonglerer med arbejds- og studielivet uden et sted at have en base.

Det allerhårdeste er at have været nødt til at skille mig af med min kanin efter 3 år. Han er min lille kærlighedspelstot og på trods af at jeg føler jeg gjorde alt hvad jeg kunne gennem et helt kvartal for at finde en anden løsning, er han endt med at skulle til en ny familie. Hans nye mor er vidunderlig og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for ham hvis ikke lige det skulle være hos mig, men jeg knussavner ham og jeg tror aldrig at jeg kommer over at være nødt til at give ham op.

Jeg afsluttede et forhold tilbage i sommers. Det var hårdt og det er stadig hårdt og jeg er på ingen måde kommet ovenpå endnu – men jeg begynder at have det så godt, at der er et titusindtal af ting jeg igen glæder mig over.

Jeg er glad for at bo i min rygsæk – jeg er glad for alle de muligheder og den frihed det giver. Jeg er lykkelig for at min chef er forstående og overbærende selv når jeg får vilde tudeture på arbejdet og jeg er glad for at jeg har verdens mest støttende familie. De har kørt tværs over landet for mig, lagt øre til de mest hysteriske anfald, hjulpet med post, et sted at bo, et fyldt køleskab og er generelt lille stak hjerter stopfulde af kærlighed.

Men endnu mere imponerende er det faktisk at jeg har nogle, ret nye, venner som igen og igen har lagt sofa, senge, rødvin, skuldre og hjerter til, når jeg igenigen har været heartbroken, hidsig, har haft brug for hjælp med mine flyttekasser eller udmattet har manglet et sted at sove. Jeg havde aldrig nogensinde hverken troet eller forventet at jeg havde så omsorgsfulde mennesker i mit liv og jeg er overrumplet af deres kærlighed – den er så altovervældende og jeg kan slet ikke forestille mig et menneske i verden som er heldigere end jeg er, på trods af sommerens breakup.
Det er helt sikkert endnu for tidligt at sige at ”det nok var det bedste” at forholdet dengang gik i stykker, men når jeg står tilbage, endnu uden et sted at bo, med en fuldstændig ødelagt økonomi og med et knust hjerte efter at have mistet både kaninen, min elskede lejlighed, min bedste ven og hele min københavnske hverdag – så er det nok alligevel ikke så slemt, at det ikke er godt for noget.

Jeg er taknemmelig for at jeg vokser som menneske og at mit gamle forhold ikke gik i stykker fordi vi lod stå til – men fordi vi ændrede os og voksede som mennesker. Jeg holder så meget af at se ting udvikle sig og jeg havde aldrig nogensinde kunnet forestille mig at den her periode, som kunne være blevet et frygteligt halvt år, i stedet har været en af de, på mange måder, lykkeligste tider i mit liv.
Tak, vidunderlige mennesker, for at være der med jeres skuldre at græde ud ved, hjerter at trampe rundt i, sofaer, legemadrasser og senge at sove i og lejlighedsnøgler at finde tryghed ved. Jeg elsker jer og jeg glemmer jer aldrig nogensinde.

”When I consider every-thing that grows
Holds in perfection but a little moment…”