Flyet – 17. januar 2009

Det er anden gang i mit liv jeg flyver, og første gang alene, men intet kunne være mindre skræmmende. Glem alt hvad jeg nogensinde har skrevet om at være bange for at flyve, det er det smukkeste i verden. Jeg har ingen anelse om vi kom afsted til tiden egentlig; lige pludselig er jeg ved gaten, sidder på min plads og flyet er i luften. Det er det smukkeste solskinsvejr ind over Amager med skyer der ligner bløde, vattede fabeldyr. Jeg griber mig selv i at bore mine negle ind i håndfladen da vi letter, for det er ikke en følelse jeg er vant til, og det føles så forkert at forlade jorden; jeg er jo billist både af sind og gener. Kort, lavt ind over Amagers kystlinie og under mig vandet der i dag; af alle dage; ligger næsten spejlblankt og reflekterer sollyset. Jeg tror det er en udfordring til mig; hvad glimter mest, vandet eller mine øjne lige nu?

Og så rammer vi skyerne, skærer gennem dem og det føles helt som var vi pakket ind i en dyne – ikke for at varme os, men for at glæde os. Det er så flot, og da vi kommer over skyerne ligger de under os, badet i solskin og med den lette blå himmel over os.  Skyerne ser uigennemtrængelige ud; det er helt utænkeligt at vi på nogen måde kan lande igen når de ligger der og spærrer for synet til jorden, men det passer mig egentlig fint at hænge her, mine vinger nyder at få lov til at strække sig ud.

Jeg burde være i en tilstand af panikstress, for når jeg om en god times tid lander på Island har jeg ikke hverken hotel eller planer for natten. Blive i Keflavik og tage ud til Blue Lagoon i morgen, eller tage til Reykjavik med det samme, og tage en af de typiske turist-busser rundt og se det vigtigste af området i morgen? Jeg er ikke sikker endnu: håber jeg får styr på det inden jeg lander. Men det er lørdag nat, ellers er der sikkert masser af mennesker i byen at hygge med hele natten; og har en seng fra i morgen og to nætter frem i Reykjavik, så helt galt kan det ikke gå.  Jeg har nu ingen planer om at lave det stunt, men der er så mange muligheder at det er helt fantastisk. Nåeh ja, og så har jeg både VISA og Lonely Planet hos mig: Kom an Island!

Indtil videre har jeg ikke været voldsomt social, det eneste der gør at jeg er sikker på at være på et udenrigsfly er at alle passene ved check-in havde hver deres farve, og den ellers ret søde stewardesse er svensker. Det er ikke den sjoveste løsning; men den nemmeste, at jeg er allerede begyndt at snakke engelsk til folk; også svenskerne. Men inden jeg tager hjem om en uge skal jeg kunne lidt islandsk!

Der er slet ikke fyldt op i flyet og jeg har hele sæderækken + den foran for mig selv. Fint med mig, for benpladsen er måske ikke den allermest tiltalende i verden for en jysk pige på 192 cm i højden, men på den anden side får jeg heller ikke snakket med mennesker; jeg har faktisk ingen anelse om hvordan jeg får kontakt til en islænding. Måske man burde starte med at lære det islandske ord for “Goddag”. Ikke en dårlig ide! Og så måske bagefter “Er denne plante giftig?”.

Jeg er spændt på alting: vejret, maden; hvor jeg skal sove i nat, men jeg er stadig ikke urolig; jeg forstår det ikke, for jeg har egentlig slet ikke styr på hvad jeg laver, jeg aner ikke hvad jeg vil se på Island eller hvor meget de der 38000 islandske kroner i det Tax-Free katalog egentlig svarer til. Uden internet og Google må jeg nok indrømme at jeg ikke har helt så meget styr på alting som jeg gerne ville have – men det er på den anden side det der er så fantastisk ved hele turen. Jeg har planer om til april at tage en måned til Finland med min rygsæk (der ved check-vejede 8 kg – med min vane med at slæbe bøger og sten med hjem fra rejser er jeg spændt på vægtennår jeg skal retur!) men jeg er godt klar over at 3 måneder i Finland på egne ben, uden planer måske er en hardcore dåb for en dansk backpacker på 20 år. Island er lidt en tester: om jeg overhovedet kan lide at rejse på denne måde – for ellers skal jeg nok se at finde et alternativ til min Finlandstur: For eksempel en måneds ferie i min sofa (den er teflon-belagt og jeg er derfor ikke nervøs for at gro fast.)

Men indtil videre er alt godt og måske er jeg backpacker af hjerte? Det må vise sig når jeg når til Keflavik lufthavn med 1 times buskørsel til Reykjavik, ingen islandske kontanter og intet hotel booket. Fantastisk og skræmmende på samme tid.

Island har det lige for tiden ikke så godt som de har haft det: den er Den Store, Farlige Økonomiske Krise (hviskes med en vis ærbødighed i stemmen) der har tvunget den islanske valuta i knæ. Det har ikke været muligt at veksle hjemmefra og kursen på en islandsk krone tør jeg ikke helt løbe an på – så det er med en vis spænding at jeg tager på shopping mandag morgen. Vil starte med at få købt mig et digitalt kamera: jeg vidste der var noget jeg havde glemt; at mit kamera ikke har lyst til at virke når temperaturen når under 10 grader. Og jeg er på vej til Island midt i januar. Flot Nemo!

Men deres valuta er jeg nu ikke så bekymret for, der er så mange andre ting der er farligere. Jeg kan jo altid svømme hjem hvis noget skulle gå galt – vil dog overveje at vente til forår. Brr…

Islands undergrund er et rent kaos og jeg er fantastisk spændt på at se landskabet deroppe. Island er det yngste land i Europa, placeret på brudlinien hvor to kontinenter glider fra hinanden og på et sted på jordskorpen der kun er 1/3 så tyk som over resten af verden. Magma/Lava (nej, jeg har endnu ikke forstået en bjælke af hvad forskellen er) vælter op fra jordens indre overalt, hele tiden og når man kigger på vejrudsigten på hjemmesiden for islandsk meterologisk institut viser den da også vejret 5 dage frem; ved siden af et kort over registrerede jordskælv gennem de sidte 3 døgn. Og der er mange prikker på det kort.

Det samme er tilfældet med deres vulkaner; der er evig gang i naturen deroppe og det er da også sket med hundrede års mellemrum at et udbrud har kostet 20 % af alle islændinge livet. Med kun 300.000 mennesker på øen – som er på størrelse med England der vist har 50-70 millioner indbyggere på samme plads, kan jeg undre mig fantastisk over at folk bliver boende på øen; deres mentalitet må være helt fantastisk og jeg kan ikke vente med at få snakket med folk.

Mest af alt håber jeg på at se nordlys: Nemo er jo vinter-barn inderst inde, og nordlys og sne er potentielt smukkere end himlen over skyerne. Det håber jeg at kunne skrive om inden jeg vender hjem igen næste lørdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>