21. januar 2009 – Akureyri

Onsdag aften, efter 4 nætter på Island, kun to tilbage ud over den hyggelige nat jeg skal spendere i lufthavnen.
Jeg er kommet hele den lange vej til Akureyri – 6 timer – efter en dag med udelukkende venlige, smilende, engelsktalende buschauffører! Sikken en overraskelse da den første, på en bybus i Reykjavik lidt i syv i morges, smilende gav mig en billet og ønskede mig en god rejse. Sådan en stor rygsæk har nu nogle fordele; folk henvender sig spontant til en, ligesom at den også er en fantastisk undskyldning når man falder udenfor normen eller bare opfører sig som en lettere retarderet turist. Andre steder; som her i Akureyri, kan den være en enorm belastning, ikke bare fordi at fortovene er ren is og sådan en flagrende dødvægt skal ikke tippe ret meget før man skvatter (hvilket jeg har opdaget også gælder for indkøbsposer) – den eneste forsikring jeg ikke tegnede hjemmefra var for ekstremsport – fortove og gader heroppe kunne godt forsvares at gå ind under den kategori! Men rygsækken lyser også op som et fyrtårn, for eksempel her i Akureyri hvor der lige nu ikke er turister – overhovedet! Jeg var ene passager i bussen fra Reykjavik herud, eneste ikke-islænding på mit hostel her til nat, og det gør den en smule svært at snige sig ubemærket hen på et hostel for at få et bad, inden man igen er parat til at møde verden. Desuden er der tanken om at jeg godt ved at der er ca 17.000 mennesker (Akureyri er Islands 2. største by – med 17.000 indbyggere!) der stirrer meget betaget/hovedrystende på mig, mens jeg i mine fine sko med glatte såler kæmper mig forsigtigt over fortove og op af bakker. Akureyri er placeret omkring havnen i byen, ned til fjorden – hvorfor resten af byen hviler på en skråning. Det lykkedes mig at komme herop til mit hostel, men hvordan jeg i morgen kommer ned i byen, er og bliver mig en gåde. Bybusserne her er dog gratis, men stoppestederne er vist ikke lige i nærheden; og der er knap 800 meter til storcentret og 1200 meter til bymidten; byen er ikke større end Ejstrupholm – og det er uden at underdrive! De 1200 meter ned til bymidten tager dog en halv time alligevel; men det hele er jo en oplevelse.
Egentlig var det ikke planen at jeg ville ende “helt” herude, men ville tage en nat hvor jeg forkælede mig selv lidt i et af de mange gæste-huse på gågaden hvor private tilbyder overnatning i deres egne huse; det dyre alternativ til at gå med en fyr hjem fra en bar af og crashe på sofaen; men angiveligt også lidt sikrere. Men måtte forgæves gå fra 3 gæsthuse hvor der ikke blev svaret – det er virkelig ikke turistsæson! Og så opdagede jeg at jeg var allerede godt på vej ud til det officielle vandrehjem her i byen; så gik resten af vejen når jeg alligevel var i gang. Det er også kun halvt så dyrt her – ca 80 kroner for en overnatning og 30 kroner for leje af sengelinned og dyner. Til gengæld er dette den kæreste vært jeg endnu har mødt – og en dansktalende en af slagsen, og den bedste seng jeg har stødt på heroppe – en boksmadras! Hurra! Sidste nat i Reykjavik, hvor russerne forrresten var en tysk englænder, en este og en italiener, var jeg så heldig at komme sent om aftenen – så fik overkøjen. Har da ingen anelse om hvordan jeg er kommet ned derfra i morges, men har absolut sovet elendigt – i nat bliver bedre.
Overvejer lidt at gå i seng nu – ti i seks, og så stå op omkring midnat og gå en tur ned på havnen for at se om jeg måske skulle være heldig at kunne se nordlys her i byen; Reykjavik har åbenbart været for lyst et sted at se det, for flere af de andre på vandrehjemmet havde lejet biler og taget udenfor byen hvor de havde set det – måske jeg kan være heldig herude, men det kræver lidt at jeg er oppe ved midnatstid, og det kan jeg ikke helt holde til. Men som det ser ud lige nu har jeg stadig værelset for mig selv, så ville ikke forstyrre nogen ved at fløjte rundt sent i aften.
Som selskab har jeg en gang Skyr og min bærbare; her er helt tyst, det er ikke lige her at jeg møder mennesker i opholdsstuen. (Glæder mig umådeligt til at komme hjem lørdag aften, har ikke spist varm mad til aften siden jeg tog afsted!) Tror dog alligevel jeg bliver mine sidste to nætter her; for lige så forelsket som jeg er i Rovaniemi er jeg vist ved at blive i Akureyri! Byen tiltaler mig enormt; lige fra det allerførste glimt jeg fik af den. Her er sne, MASSER af sne; jeg ville lige skyde genvej over en parkeringsplads i dag da jeg ankom, og sank i til knæene, og det er endda et af de steder hvor vinden har taget det meste af sneen bort; hvor driverne samler sig rundt om husene er de højere end mine 1,92 meter. Det er simpelthen fantastisk!
Ved havnen ligger fiskerbådene på række, vandet er hele tiden lige ved at fryse – selvom det stadig ikke er mere end et par grader under frysepunktet – og bag fjorden ligger der bjerge, ligesom bjerge også omkranser hele byen; da jeg gik ned i supermarkedet for at finde mig aftensmad undrede jeg mig over alle de sjove lys der svævede i luften; de svæver dog ikke; det er lysene der afmærker løjperne rundt omkring byen, på bjergskråningerne. Men sneen på jorden, på bjergene, i luften og en helt hvid himmel hvor det drysser ned; jeg kan ikke se forskel på himmel eller have. Disse bjerge har jeg udsigt til fra mit vindue – og udsigt til løjper eller havn fra opholdsstuer og køkken. Det er simpelthen så fantastisk.
Butikkerne i bymidten tiltaler mig allerede nu mere end Reykjavik har gjort, og menneskene virker helt anderledes; egentlig meget norske? Meget fisker-møder-universitetsstuderende. (Det kan i så tage som at myten om at islandske fyre er grimme, som busted!) Egentlig meget charmerende; indtil de da begynder at sige noget. Jeg har dog opdaget at jeg bare skal snakke dansk til dem, så plejer de fleste at forstå hvad jeg siger; måske jeg skulle have kørt den stil på buschaufførerne i Reykjavik?
Jeg havde haft mine kvaler om jeg skulle betale i dyre domme for at komme hertil, bare for at være her en dag; men dagen startede godt da jeg med mit DSB Wildcard bluffer mig til at være student og får en god rabat på turen. Og så landskabet! Det kan slet ikke beskrives med ord og jeg har ikke taget et eneste billede, for det hele sidder i hjertet; det ene øjeblik Reykjaviks morgentraffik med folk der rasende dytter af hinanden, 200 meter senere hvid sne og bjerge der knejser over hele byen mens lysene fra byen forsvinder bag os. Island har ingen skove; generelt ingen træer, så landskabet minder en smule om noget næsten måne-agtigt. Krydset med vinter-lapland måske… Ruten er ikke mere end en god 400 kilometer men varierer fantastisk; hvis jeg nogensinde når hele Europa rundt starter jeg forfra og tager Island igen – bare for at opleve denne tur! Der er landbrug i mange af dalene, hvor sneen ligger og smelter i solen – vi har igen i dag haft det smukkeste vejr med blå himmel og solskin, eller snevejr – oplevede noget nær den vildeste snestorm nogensinde, i dag på en af gletcherne. Det ene øjeblik kører jeg mellem marker, det næste øjeblik går det opad, og vi kører flere timer på Europas største gletchere. Øjeblikket senere i Europas største ørken – intet gror der, det er bare forkrøblede marker af lava, dækket fuldstændig af sne, og hele tiden er der bjerge – og vulkaner især – og gejsere omkring os. Man kan sige meget om islændinge, men optimistiske er de. De placerer glad deres byer for foden af enhver vulkan – for der er jo varme der kan udnyttes fra undergrunden – så skidt pyt med at de hvert tiende år får et stort vulkanudbrud, og hvert 4. år får et jordskælv på mere end 7 på richter-skalaen. Sidste vulkanudbrud var i 2000, sidste jordskælv i 2004. Regn selv ud hvornår det næste skal komme. Uha… Men bortset fra naturkatastroferne heroppe; så har jeg aldrig været så fascineret af noget i mit liv; den tur, og landskabet her i Akureyri, er måske det smukkeste jeg nogensinde har oplevet. Jeg er overrasket over hvor gode vejene er (Tænk bi-vej i Danmark…) men det er lige før at jeg kunne få mod på at køre turen selv på fredag; det ville ikke blive voldsomt meget dyrere end at tage bussen og det ville være helt meditativt at køre den smukke tur selv! Nå, men bare en tanke. Hvor langt kører en pigdækket Yaris egentlig på en liter med en 70-80 stykker i timen? Hmm. Men i morgen er jeg i al fald her i byen og skal tulle rundt og NYDE min sidste rigtige dag heroppe, også fredag morgen med bus/bil tilbage til Reykjavik og videre ud til Blue Lagoon med bus et par timer inden jeg pr. taxa har planer om at tage ud i lufthavnen og vente pænt på at mit morgen-fly går.. Glæder mig som et lille barn til at komme ud og tulle i Akureyri by i morgen! Ren fryd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>