København, min kærlighed

Her er altså lidt berusende, i dejlige København, gråvejr eller ej.
Jeg havde sådan savnet byen mens jeg tog lidt til (også ret fine) Jylland nogle uger – til et punkt, hvor tanken om at blive væk fra København et eneste øjeblik mere, gav mig åndenød, trods flæskestegs-bestikkelse og masser af kærlighed fra mit forældreophav derhjemme.
Der er noget helt specielt ved at komme Hjem; Ved at sætte benene på jorden, der, hvor man véd at man har det godt, hvor man er omgivet af vidunderlige mennesker og trækker vejret lidt lettere, end noget andet sted i verden.
København er følelsen af at have hele verden liggende for mine fødder men samtidig indbegrebet af tryghed for mig. Det er her jeg drømmer vidtløftige drømme og starter, når mit liv tager mig på eventyr, men det er lige så meget her, jeg krampetuder mig selv i søvn i en storbykokon af tryghed, når ondskab stikker næsen lidt for langt frem.
København er smukke mennesker, nye og gamle bygninger og historier, et sammensurium af intelligens og kærlighed, muligheder for spontanitet og alligevel den allertryggeste havn jeg nogensinde har haft. København er vidunderlig, både når jeg bliver gennemblødt af efterårsregnen på min cykel og når jeg inde bag vinduet og under et tital af dyner kigger ud på snevejret.
København er muligheder; For nyristede kaffebønner, nye venner, vilde byture og vidunderlige hjemmeaftener. Jeg er lykkelig og måske endog lettet hver eneste gang jeg sætter foden på københavnsk jord, om så jeg har været i Shanghai eller Silkeborg – for København er mit sted, det er min store kærlighed; Ligesom alle gode steder er det, for de gode mennesker som bor der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>