Jeg, en uansvarlig kaffedrikker

Jeg elsker kaffe. Jeg elsker faktisk kaffe så meget, at jeg er overbevist om, at det er mokka som flyder i mine årer.
Ud over at være en passioneret kaffenørd, så er jeg også et jordelskende småhippistisk, panteistisk pigebarn. Sådan et menneske, som spiser fisk eller kylling frem for okse- og svinekød for at spare på verdens ressourcer, som dyrker salat i vindueskarmen på Nørrebro, som foretrækker genbrugstøj og som tager korte bade.
Jeg elsker jorden og det gør ondt på mig, når jeg gør hende ondt. Så jeg brygger min egen cider af bær fra sommerhuset i Sverige, jeg laver saft af de nedfaldsæbler jeg finder i mine forældres have om efteråret, jeg cykler i stedet for at tage bussen og køber lokalt, så ofte det er muligt.
Men trods alt, så er jeg stadig et dårligt menneske, som tramper på jorden jeg går på; Et moderne menneske som voldtager den jord, mine egne børn engang skal leve af.
For det er så let at tage et kortere bad, at købe en kjole i genbrug og tage cyklen når solen skinner. Men når ikke solen skinner, så er det fristende at tage et fly til et sted hvor vejret arter sig bedre, eller blive hjemme og drikke varm, langvejsfra-importeret kaffe og se en film på en af mine computere.
Vi har alle sammen nogle miljø-achilleshæle – jeg har mange. Men allerværst, er måske min kaffe. For jeg véd, at kaffe bliver transporteret til Danmark fra den anden side af kloden, at kaffen ofte vokser steder hvor skov er blevet fældet, hvor der bruges alt for mange sprøjtegifte, hvor der er vandmangel og mennesker måske endda lider, for at kaffen kan blive sendt af sted, hjem til min kaffekop.
Men jeg kan ikke få mig selv til at lade være med at drikke kaffe! Jeg har skåret ned – meget. Jeg har fundet mikro-risterier i København som dokumenterer at de er så ansvarlige som overhovedet muligt. Jeg brygger på den mindst muligt energikrævende måde og har, måske allervigtigst, taget et velovervejet valg, om at drikke kaffe, på trods af min overbevisning om at kaffe, set fra et miljømæssigt synspunkt, er ondskab.
Det er et valg jeg lever med – og måske derfor, er jeg så opmærksom på, at den kaffe jeg drikker skal være god kaffe. Tidligere drak jeg op imod 6-8 kander elendig kaffe hver dag; Nu drikker jeg 2-4 kopper, af en kaffe som er overmåde fantastisk; Så miljørigtigt produceret som overhovedet muligt, hjemmeristet, nykværnet og elsket. Men jeg er kommet i et dilemma, for jeg VED hvor stor en forskel det gør, hvilken type vand, kaffen brygges på. Og jeg har allermest lyst til at brygge min mokka på langt bedre (til kaffebrygning) flaskevand, end det kalkholdige vandhanevand vi har i København. Men flaskevand, hvad end det er lokalt eller importeret fra fjernere egne, er igen en miljøbelastning, især hvad angår transporten. Men det gør min kaffe så meget bedre… Jeg véd, at jeg er nødt til at sætte grænsen et sted – men jeg har lyst, og endog meget lyst, til at tage et fly til Yunnan-provinsen i Kina og selv udvælge en sæk kaffebønner – for det ville gøre min kaffe ENDNU bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>